Kollektion: FUGLE - Originale naturmalerier af Simone Freiheit

Disse originale malerier indfanger naturens stemninger og bringer nogle af Danmarks smukke fugle helt tæt på. Væsner, vi ofte glemmer at standse op og iagttage – selvom de altid har været her, svævende over søer, skjult i sivene eller hvilende på grenene.

Fuglene nyder nok vores fravær, men for din egen skyld – giv dig tid til at betragte dem. Deres yndefulde bevægelser, deres storslåede nærvær og deres evne til at overleve trods os mennesker.

Har et af værkerne fanget din interesse? Du er altid velkommen i mit lille galleri i Starup-Tofterup. Hvis du vil opleve maleriet i dit eget hjem, pakker jeg gerne bilen og kommer forbi dig.